top of page
Et træ spirer fra en gren - symbol på sjælens vækst og modet til at blive den, du er, hos Helena Dahl, FemFlow psykoterapi i Allerød

Mit navn er Helena Dahl, og jeg er kvinden bag FemFlow – et trygt og nænsomt rum for dig,
der længes efter at finde din sande natur.

Min Private Baggrund 

​Jeg er 50 år gammel, gift og mor til tre voksne drenge. For ni år siden blev mit liv vendt på hovedet, da jeg blev kørt ned og pådrog mig en hjernerystelse og et piskesmæld. Selvom det var en svær tid, blev det startskuddet til min personlige udviklingsrejse. I dag er jeg taknemlig, for uden den oplevelse havde jeg måske aldrig lært at lytte til min sjæls kald. Jeg håber at kunne inspirere dig til også at finde og følge din stemme.  

Jeg er oprindeligt uddannet cand.pharm og har arbejdet i mange år som farmaceut på et sygehusapotek, hvor jeg rådgav læger og sygeplejersker om brug af medicin. Denne erfaring gav mig en solid forståelse for sundhed og naturvidenskab, men jeg mærkede, at noget manglede. Jeg længtes efter at inddrage det psykologiske og spirituelle, fordi jeg tror på, at ægte balance kræver en helhedsorienteret tilgang. Derfor valgte jeg at gå vejen selv: at uddanne mig, at gå i dybden med min egen proces og at leve det, jeg i dag guider andre i.

Min Faglige Baggrund 

* Registreret Psykoterapeut - Sjælsroskolen ved Helle-Sofia Sørensen.

(Skolen er medlem af FaDP (Forening af Danske Psykoterapeuter))

* Indre barn healer samt Spirituel vejleder - ved Marzcia Techau

* Traumespor 1 - ved Espen Andli

* Menstrualitetsmentor - The future of feminine spirituality and leadership - Red School ved Alezandra and Sjanie

* Familieopstilling /Systemisk opstilling (under uddannelse) - ISFO ved Liv Tommesen

* cand.farm / farmaceut - fra Københavns Universitet

Erfaring, der Former

Mit Arbejde som Terapeut

Jeg ved, hvordan det føles at være sensitiv i en verden, der ikke altid har plads til det. At føle sig forkert. Udenfor. Uelsket. Det, der ofte stemples som svaghed – sensitivitet, intuition, spiritualitet – er i virkeligheden styrker, når de får plads til at blomstre.

Min egen erfaring er grundlaget for den terapeut, jeg er i dag. Jeg forstår og har selv prøvet, hvordan udfordringer og smerte kan åbne op for en ny forståelse af os selv og vores sande natur. Jeg tror på, at vi hver især har den styrke i os, der skal til for at hele, finde vores vej og skabe et liv, der føles autentisk og meningsfuldt.

​​​FemFlow: Min Mission

Min mission med FemFlow er at guide sensitive og spirituelle kvinder, som føler sig fanget i fx den hektiske "go-go-energi", angst, depression, traumer, overtænkning, perfektionisme og/eller selvkritik – til at genopdage deres iboende lys, livskraft og feminine flow.

Er FemFlow for Dig?

FemFlow er for dig, der mærker, at der er mere i dig. Mere liv. Mere dybde. Mere dig.

Du behøver ikke finde vejen alene. Jeg er her for at støtte dig i at slippe gamle mønstre, traumer og overbevisninger og hjælpe dig med at finde hjem til dig selv med mere kærlighed, balance og autenticitet. 

Jeg arbejder intuitivt, nænsomt og dybt, og kombinerer min faglige viden med min evne til at sanse mennesker på et sjæleligt plan.

Er du nysgerrig på, om jeg er den rette til at støtte dig?

Du er velkommen til at kontakte mig pr. mail eller booke en kort, uforpligtende telefonsamtale, hvis du ønsker at høre lidt mere om, hvordan jeg arbejder, og hvordan jeg kan støtte dig. 
Jeg vil se frem til at høre fra dig.

Mobil nr.

Email 

Follow

  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn
  • Instagram
bottom of page